Den grønne bamse



Det er efterhånden et par uger siden at jeg blev færdig med delene til bamsen. Siden blev delene syet sammen, og så stod den noget tid uden øjne. Nu er både øjne og snude også syet på. Øjnene er dog kommet til at sidde lidt skævt, men jeg kan ikke finde ud af om det giver den lidt personlighed, eller om jeg skal lave det om. Det er blevet en rigtig tyk bamse, men det gør også at man kan se "igennem" den. Det er lidt ærgerligt, men jeg har erfaring med at fyldet falder sammen efter noget tid, så jeg valgte at proppe ekstra i. Men ellers synes jeg det er blevet en sød krammebamse.



Efter jeg er blevet færdig med bamsen, har jeg kastet mig over et nyt strikkeprojekt. Det er måske lidt ambitiøst, i forhold til at der kun er 2 uger til min termin, men jeg arbejder kraftigt på at blive færdig. Jeg strikker et lille tæppe, som lillemanden kan have i sin lift de dage det er for varmt til dyne og senere til de dage der er brug for lidt ekstra varme. Jeg har købt 10 garnnøgler, men er endnu kun igennem 1½, så jeg er spændt på om jeg kan nå det. Jeg strikker det i små skaktern, det har jeg ikke prøvet før, men jeg synes det bliver ret fint.


Etiketter: , ,