Feriebukser



Jeg har syet to par tynde bukser til Magne. De er helt uden nogen dikkedarer, så det var for en gangs skyld et dejlig hurtigt projekt. Egentlig havde jeg en plan om at sy et par tykke bukser til Magne med for i, som jeg havde skrevet på min to do-liste. Men så købte vi billetter til Thailand, og så blev det pludselig aktuelt med nogle tynde og lette bukser. Vi tager afsted efter jul, så Magne kan stadig nå at vokse lidt. Elefantbukserne syede jeg først. Jeg synes det var lidt hyggeligt med et par bukser med elefanter, når vi netop skulle til Thailand. Desværre er de for store til Magne, og jeg er ikke sikker på at han når at vokse så meget. De stribede er syet i nummeret mindre, og passer næsten.



Etiketter: , , ,