Søskendesengetøj

 Jeg har syet to sæt sengetøj - et til min nevø og et til hans lillebror som kommer til sommer. De er syet   i samme print, men i forskellige farver og med forskellige detaljer. Jeg kan godt lide at de minder om hinanden uden at være ens.

Det grønne sæt er til lillebroren. Det er syet i grønt, med ensfarvet grøn bagside og gul tittekant. Bagpå har jeg sat trykknapper, så det nemt kan flåes af midt om natten. Det synes jeg er mest praktisk til de helt små.



 Det blå sæt er til storebroren. Det er ligeledes syet med ensfarvet bagside, noget af bagsidestoffet går igen foran som bord hvorpå storebrorens navn er applikeret. Det tror jeg han vil synes er ret sejt. Han er meget optagede af ord og bogstaver. Og så kan man jo se at det tilhører ham. Sikkert også en vigtig ting når man bliver storebror. Derudover er der kommet en turkis tittekant på, og bagpå er der syet blå knapper i.





Jeg håber de små modtagere (og deres forældre) bliver glade for sættene. Jeg er i hvert fald ret tilfreds med begge sæt. Er vild med den gule tittekant til det grønne stof, og synes den applikerede kant er blevet rigtig fin.

Etiketter: , , , , , ,