Efterårsferie

Vi har haft den mest forrygende efterårsferie! Men puh, det er altid hårdt at komme igang igen, særligt når hverdagen starter kl. 8! Magnes ferie startede allerede torsdag i forrige uge, så han har haft en dejlig lang ferie. Vi har nået stort set alt det vi havde håbet på, og hvor tit sker det egentlig? Jeg har dog ikke noget alt det skolearbejde, som jeg havde satset på. Men det har været skønt bare at nyde min dejlige familie en hel uge, og ikke tænke: "Jeg burde egentlig..." hele tiden. Jeg tror det har været en god investering, for nu er alles batterier ladet godt op. Magne har også nydt ferien, og der vrimler nye ord ud af ham hver dag. Jeg er simpelthen imponeret over hvor meget han allerede forstår, kan - og, ikke mindst, vil!
Magne på skolebænken på Nationalmuseet.
Vi har været fem dage i sommerhus med mormor, morfar, moster og de to fætre. Det har været dejligt at have så god tid sammen. Magne nyder virkelig at være sammen med sin familie, særligt hans store, seje fætter. Men han er også meget omsorgsfuld overfor hans mindste fætter, som bliver kysset og aet, og som han viser små ting til. Mine forældres sommerhus er ikke særlig stort, så vi brugte meget af tiden i haven eller på ture, og det var også lige efter Magnes hoved. Vi har været på svampejagt, lavet snobrød, leget på stranden, lavet trylledejsfigurer, rutsjet på legepladsen, bagt pandekager (og spist!), åbnet og lukket samtlige døre i hus og have (Magnes helt store passion) og gynget en hel masse i haven. Skønt! Endnu engang er vi blevet mindet om hvor stor pris Magne ville sætte på at bo i et hus.
Når Magne var indenfor stod han her det meste af tiden. Han fik også skruet op for ovnen så fætters trylledejsfigurer blev lige lovlig sorte.
...når han ikke åbnede døre, legede han med biler - gerne dem med lyd.
Porten indtil gården skulle også åbnes og lukkes

Magne var helt vild med vandet og bølgerne, og man skulle holde godt fast, for at han ikke bare løb ud i det
Magne leger med trylledej. Efter at have smagt på det én gang, fandt han ud af hvorfor man ikke må spise det. Det smager grimt!
Borte...
...tit-tit! (Og på den måde får man mad i hele hovedet)
 Weekenderne har vi brugt hjemme, bare os tre. Det har også været dejligt bare at have lidt tid for os, og bare kunne stå op om morgen og se hvad vi havde lyst til at lave. Det er lang tid siden, at det sidst er sket. Magne har fået lov at bestemme tempoet, og vi har været på ture ud af huset hver dag. Men vi har også nået at ordne Magnes værelse, så det nu er stort set færdigt. I går sluttede vi så ferien af med en tur i Zoologisk Have, til stor glæde for både store og små.
Man kan godt blive lidt træt af en cykeltur
Magne prøver at fodre girafferne.


Etiketter: , , , ,