Separationsangst fra helvede



Asger har i den grad fået separationsangst, og det er temmelig hårdt for os alle sammen. Han klamrer sig til mig dag og nat, og de gode rutiner vi havde fået opbygget om aftenen og natten er helt gået fløjten. Han vågner mange gange i løbet af aftenen, og er helt utrøstelig og oftest ender det med at jeg ammer ham allerede ved 21-22tiden, hvorefter jeg som regel også går i seng. Om natten sover han så i smørhullet, eller rettere i min armhule. Og han bliver ammet mange gange i løbet af natten, og sover meget uroligt. Om dagen sover han ca. 2 x 30 min., og det er alt for lidt. Hans humør om dagen er meget skiftende. Han græder så snart han ikke kan se mig, og prøver hans far at tage ham bliver han også rasende. Han vil gerne være oppe hos mig det meste af tiden, men samtidig vil han også gerne kravle og øve sig i at stå op af ting, og det selvfølgelig vanskeligt at kombinere, hvilket giver en del frustrationer. Der er ikke mange pauser i løbet af sådan en dag, og når han endelig sover om aftenen, er jeg træt og dejser om i sofaen når de mest nødvendige gøremål er ordnede. Så der er ikke meget tid til det kreative, bloggen eller noget som helst andet for tiden.
Samtidig med at han er noget krævende, og en smule anstrengende, er han simpelthen så charmerende for tiden. Han er (endelig) blevet glad for at sidde i klapvognen, så vi går mange små ture i det gode vejr. Her sidder han så og vinker og råber "da-da-da-da" til alle forbipasserende, og håber på at få et smil tilbage. Og det bedste er når storebror Magne står på brættet foran og fjoller, så skraldgriner Asger - og så glemmer man det meste.

Etiketter: ,