To børn på et værelse

Asger sover stadig inde i vores soveværelse - og alt for ofte i vores seng. Men nu er det snart tid til at han skal flytte ind på Magnes værelse. Egentlig syntes jeg det er meget hyggeligt at have ham tæt på mig, men vores soveværelse rummer desuden også vores arbejds- og kreapladser, samt bad, og det giver lidt begrænsninger når han er puttet kl. 19. Jeg savner virkelig at sidde der med symaskinen om aftenen, men der er bare ikke rigtig andre steder hvor den kan stå fast. Det bliver først til juli engang han skal flyttes, og først når han sover bedre, så han ikke vækker Magne, og så vi ikke skal løbe frem og tilbage mellem værelserne midt om natten. Det kræver en mindre omrokering på Magnes værelse. Indretningen af værelset er ét problem, et andet er putningen. Hvordan pokker gør man det med to børn? Det er faktisk det jeg er mest nervøs for. Kan de begge falde søvn? Skal de puttes samtidig? Vækker de hinanden? Er der nogen er jer med flere børn der har nogle gode tips eller erfaringer I vil dele ud af?

Indretningen er til gengæld den sjove del. Det er stort set ikke blevet ændret siden vi indrettede det for 1,5 år siden. Værelset er ikke vildt stort, men der er sagtens plads til to børn. Sengene har de, selvom jeg lidt overvejer en lav køjeseng til Magne, men han er kun knap 3 år, så er sikker på at han er stor nok til det endnu. Lige nu står der også et klædeskab, men det ryger ud i forbindelse med en større omrokering herhjemme. Vi får brug for lidt mere opbevaringsplads, men ellers bliver det primært noget med at flytte rundt på de møbler der allerede er derinde.
Jeg har været inde på dubuy.dk's for at lade mig inspirere, og her har de et ret overvældende udvalg af udstyr og legetøj til børneværelset, og alt andet til hjemmet i øvrigt. Min smag på børneværelser, er meget lig min smag i børnetøj. Man må gerne kunne se det er til børn, men det behøver heller ikke at være et orgie af farver og mønstre, men det vigtigste er at det praktisk og ikke forhindrer udfoldelse og god leg. På dubuy.dk er det et stort udvalg af produkter fra Ferm Living, se udvalget her, og deres produkter synes jeg netop er "børnede" på en god måde, som man stadig kan holde ud at se på det når børnene sover.
Bogkasser fra Sebra - Trådkurv fra Ferm Living - Vasketøjspose (som kan bruges til meget andet) fra Ferm Living - Flettede kurve fra Sebra 
Derudover prøver jeg at tænke i noget der motorisk kan udfordre drengene. Magne er bestemt ikke nogen vild dreng, men på det seneste er han i højere og højere grad begyndt at løbe rundt, kaste med vores pilatesbold og "løbe på væggene". Vi plejer at slås med ham eller lege vildt i vores seng, hvis han virker som om han skal have brændt lidt krudt af. Men jeg kunne godt tænke mig noget motorisk udfordrende på værelset også, og gerne noget Asger også kunne bruge, da han også mangler noget godt at kravle op ad, kravle over og mosle med generelt. Derfor har jeg overvejet om vi skulle investere i et "dyr" fra Bobbles, men helt billige er de jo ikke, og de fylder også godt, så jeg faktisk om de er det værd? Faktisk har jeg også overvejet at sætte en ribbe op for enden af sengen eller nogle børneklatregreb.
Billede fra abekatten.dk
Indlægget er sponsoreret af dubuy.dk

Etiketter: , ,