Asgers navnefest


I lørdags holdt vi kombineret navne- og fødselsdagsfest for Asger. Vi havde inviteret den nærmeste familie og de tætteste venner til boller og kage i gården. Vi nåede også at dække fint op i gården, da de første dråberne begyndte at opløse papirsdugen, og vi måtte pludselig sadle om. På en halv time fik vi slæbt stole ned fra loftet, og klapborde op fra gården. Og trods bekymringer om pladsen gik det rigtig fint. Vi var 30 mennesker (heraf 11 børn ml. 4 måneder og 5 år) i vores 3-værelseslejlighed. Vi havde meget at se op til festen, og derfor forsøgte vi at gøre det så enkelt så muligt. Jeg havde bagt gulerodsboller, rugbrødschokoladeboller (a la Lagkagehuset) og lavet tre forskellige lagkager.
 Chokoladelagkage med chokoladecreme og friske bær
 Lagkage med makroner, hindbærflødeskum og en masse friske bær
 Lagkage med hyldeblomstmarinerede jordbær og flødeskum
Magne synes det var lidt svært med alle de gaver til Asger (også selvom der var et par stykker til ham), men da han fik lov til at hjælpe med at pakke dem ud, gik det lidt nemmere. Noget af Asgers nye legetøj kom endda med i seng om aftenen. Da jeg kiggede billederne igennem, så jeg pludselig at jeg havde den samme kjole (og briller) på som jeg havde til Magnes 1 års fødselsdag for 2 år siden (jeg trænger i den grad til nyt tøj!). Hvis nogen skulle være i tvivl er billedet til venstre fra i lørdags, billedet til højre er fra Magnes 1 års fødselsdag.

Etiketter: , ,