Blå shorts med røde detaljer

I fredags syede jeg et par hurtige shorts, som en gave til min nevø, som vi fejrede i går. Shortsene fik han sammen med bus t-shirten. Oprindeligt var planen at sy et par bukser med busstoffet i som lommer, men da jeg så det blå twill i min reol ændrede jeg kurs (derfor er det lidt krøllet). Det passer perfekt i farven, og med nogle røde detaljer er det blev et ret kækt sæt.
Shortsene ligner i øvrigt meget nogle jeg før har syet til Magne, og som han bruger meget flittigt. Lommerne er dog anderledes, disse er indvendige, men fæstnet udvendigt. På den måde kommer der et lag stof mindre, hvilket er smart til shorts, men jeg synes også det ser ret fint ud, så jeg tror også jeg skal sy et par lignende bukser til Magne.
Min lille nevø krævede straks at få t-shirten på, og større anerkendelse kan man vel ikke få.



Etiketter: , , , , , , , ,