Jeg holder af hverdagen...

Glade Asger - hvem ville ikke gerne snuppe et halvt år mere hjemme med ham?
I juni var manden og jeg til et bryllup, hvor en af gæsterne læste Dan Turélls digt "Jeg holder af hverdagen" op. Digtet satte gang i en samtale hos os. Som barn forstod jeg aldrig rigtig digtet, eller jeg kunne i hvert fald ikke genkende mig selv i det, for jeg synes at weekender og ferier var det allerallerbedste og jeg har altid været ret søndagsmelankolsk. Jeg holder stadig virkelig meget af ferier og weekender. Hold op hvor jeg holder af dem. Men der til brylluppet gik det op for mig, at hvis jeg virkelig skulle være lykkelig, så skulle jeg holder allermest af hverdagen (eller tæt på i hvertfald), for hverdagen fylder jo mest i livet. Og selvom hele livet ikke kan være lykkeligt, men også må fyldes med sure pligter, så må man gøre hvad man kan for at skabe sig det liv man selv bliver gladest af. Det ramlede samtidig ned i en samtale min mand og jeg har haft stort set siden jeg gik barsel, om hvorvidt jeg skulle fortsætte med at gå hjem når det første år var gået. Et par uger efter brylluppet fik vi tilbudt en vuggestueplads til Asger i Magnes vuggestue, og så skulle vi pludselig beslutte os for hvordan fremtiden skulle se ud for vores hverdag. Mavefornemmelsen hos os begge sagde at vi skulle takke nej til pladsen, og at jeg skulle blive hjemme. Og sådan er det blevet. Det næste halve, måske hele, år går jeg hjemme med Asger, mens far passer arbejdet (og tjener lidt penge) og Magne leger i børnehaven. 
Magne øver sig i at fylde pitabrød til aftensmaden 
Jeg er spændt på vores nye hverdag, som i det store hele bare bliver en fortsættelse af den vi havde inden sommerferien. Og jeg er så glad for ikke at skulle sende Asger afsted hver dag endnu. Det ville jeg ønske at jeg ikke havde behøvet at gøre med Magne, for jeg synes det var hårdt at undvære ham, og jeg ville have elsket at gå hjemme længere med ham også (det skrev jeg lidt om her). Men nu er han blevet så stor, at jeg synes børnehaven kan tilbyde noget som jeg ikke kan. Til gengæld kan jeg give ham masser af opmærksomhed, tid og nærvær når han er hjemme, og det er virkelig skønt.
Magne klædt ud som klovn

Etiketter: , , , , , , ,