Nattøj med flyvere og stjerner

Pludselig blev det efterår. Vejret skiftede hurtigt fra sommer til efterår, og jeg har nu opgivet troen på at vi får mere sommer i denne omgang. Shorts, t-shirts og sandaler er pakket væk, og i stedet er jeg er begyndt at kigge på børnenes efterårs- og vintertøj. For et par uger siden hentede jeg to flyttekasser med tøj til Magne hjemme hos min søster. Alt sammen pænt og godt tøj der nu fylder godt op i Magnes lille kommode. Han er derfor godt forsynet med tøj til den nye sæson. Det eneste har ikke har i overflod af, er nattøj og uldundertøj. Og det må der jo rodes bod på. Jeg har allerede syet et sæt nattøj til ham, og nu blev det til et mere efter samme mønster. Denne gang har jeg syet bukserne med print også, så jeg ikke får skældud af Magne igen. Stofferne er fundet i en restbunke i Stof2000, så her er nattøj for 35 kr., og så er der endda meget mere tilbage af stoffet med flyvene.
I sidste sæt blev ribben i ærmet lidt for stram, denne gang er den blevet lidt for slap - næste gang må den være der!

Etiketter: , , , , , ,