"I en skov en hytte lå..."

Da Magne var 1,5 år (nu er han næsten 3,5) syede jeg en julebluse til ham med motiverne fra "I en skov en hytte lå". På det tidspunkt var han meget optaget af nisser, og elskede blusen og gik så længe med den som det overhovedet var muligt. Da vi fornylig fandt blusen frem igen, fordi den nu næsten passer Asger, kunne han overraskende nok huske den, og prøvede sågar at få den på, hvilket han hurtigt opgav. I stedet bestilte han en ny bluse, og heldigvis havde jeg lige nøjagtig nok stof, for ærmerne skulle under ingen omstændigheder sys i noget andet stof.
...Og ja, så kan de altså matche igen.

Etiketter: , , , , , ,