Mere tøj til brødre

Magne syntes det var fantastisk da jeg havde syet matchende bukser til ham og Asger - og synes også at jeg burde have syet noget til hans far. I stedet har jeg syet nogle matchende bluser til børnene. Egentlig har jeg altid haft det lidt stramt med matchende tøj til søskende, men Magne elsker det, og når stoffet alligevel er fremme og maskinen trådet, så er det altså nemt lige at sy to ens bluser. Og helt ærligt, så er de altså også ret søde når de matcher.

Denne gang er det blevet til to bluser med gravkøer og dumpere, og stribede ærmer. Jeg er ved at være en smule træt af raglanbluser, med print på maven og ensfarvede/stribede ærmer, men samtidig er det bare så nemt at sy og en god måde ikke at bruge alt det fine (og dyre) printede stof på. For at variere bare en smule over samme tema, har jeg syet almindelig ærmer denne gang.

Magnes bluse har fået rib i hals- og ærmekant.
Og Asgers bluse ribrouleau i hals- og ærmekant, desuden har hans bluse trykknapper i, så den er nemmere at give ham på, mens han flygter.

Etiketter: , , , , , , ,