Oktober

Der har været usædvanlig stille på bloggen i oktobermåned, faktisk er det kun blevet til 4 blogindlæg. Men der den virkelig verden er nu ikke gået i stå, jeg har bare ikke været særlig aktiv med hverken kameraet eller ved computeren. Vi har holdt efterårsferie, Asger er flyttet ind på Magnes værelse (mere om det i et andet indlæg), vi har hygget og krammet, læst bunker af bøger, bygget med Lego og kigget på gravkøer. Magne har kæmpet lidt med børnehaven, og været ret så frustreret når han kom hjem, hvorfor han også har holdt en del fridage, men jeg fornemmer at han ved at falde til (endelig), og håber at han bliver mindre frustreret i november. Asger har hygget sig hjemme med mig - og Magne en god del af tiden, og han er begyndt kun at sove en lur. Det kræver en del mere underholdning nu for at komme igennem dagen, og selvom han er en glad dreng, så skal der altså ske noget. Er man ikke ude af døren inden kl. 9 bliver han rastløs, og kommer slæbende med den ene bog efter den anden, mens han insisterende siger: "bååååv". Til gengæld skal der ikke så meget til at gøre ham glad, en cykeltur på vej til børnehaven, hvor vi kommer forbi gravkøer, busser, dumpere og gaffeltrucks gør ham mere en lykkelig!

Her er lidt glimt fra den sidste måned:

Efterårsferien i sommerhus hvor vi skær græskarlygter...
 ...Asger elsker at læse bøger, og råber gerne med på alle lydene - og der er gerne mange lyde i køretøjer, dyr osv.
 ...Manden og jeg fik en frieftermiddag, hvor vi bl.a. tog på kunstmuseum - og så en udstilling som viste sig at være målrettet til børn...
 ...Magne læser bog for Asger
...dejlig eftermiddagsmad
...tur på legeplads

Etiketter: , , , ,