Endelig er jeg blevet færdig med
tæppet! Hold op, det har været et stort arbejde, og taget lang tid. Tæppet begyndte jeg på to uger inden Magne blev født, da jeg fik den pludselig indskydelse at den lille da skulle have noget varmt at få om sig. Det fik han da også, men det blev ikke lige dette tæppe. Jeg er sikker på, at vi nok skal finde på noget at bruge det til alligevel. Det har været en lang proces, fordi jeg kun har strikket på det ind i mellem. Det er en stor tilfredsstillelse endelig at afslutte sådan et være stort arbejde (stort i min verden, i hvert fald) og endelig blive færdig med det. Samtidig har jeg fået lyst til at kaste mig over flere store projekter, der er noget hyggeligt og særlig meditativt over sådan et "evighedsprojekt". Måske skulle jeg strikke et slumretæppe til sofaen?
